Flot opbakning til årets Forest to the Bay
2. Påskedag 2015 deltog 632 i løbene på 4,2, 10,5 og 21 km, mens mere end 60 børn løb den 400 meter lange børnerute
Tekst: Louise Kande – Foto: PGU
Forest to The Bay blev afviklet for første gang 2. påskedag og vil fremadrettet være en påskeklassiker.
Godt vejr og optimale løbeforhold
Vejret var med arrangørerne og løbet blev gennemført i højt solskin på årets daværende varmeste dag. Ruterne foregik i varieret terræn med masser af gode udfordringer og oplevelser på ruterne for løberne, og løbet trak mere end 1000 mennesker til Gateway Blokhus, mens løbet stod på og mens Mogens Gade holdte tale.
– Alt er forløbet planmæssigt, og vi har udelukkende fået positive tilkendegivelser fra deltagerne, siger Peter Sigen, PGU Runners. Løberne oplevede løbet som veltilrettelagt og flere bed mærke i det engagererede crew fra PGU Runners. Specielt ruterne og den fantastiske stemning på stævnepladsen i Gateway Blokhus har fået ros. – Faktisk er det meningen, at løbet skal være et tilbagevendende årlig event, og derfor kan vi også med glæde afsløre at Forest to The Bay afholdes igen 2. påskedag d. 28. marts 2016, supplerer Karsten Sørensen, PGU Runners.