Nyheder
imported

Flotte veteran og klassiske biler i Blokhus

Velbesøgt Blokhus & Bilerne med masser af krom, læder og flotte modeller

Tekst: Martin Frandsen – Foto: Poul Nymark

Det gode vejr søndag 29. maj var med til at gøre arrangementet Blokhus & Bilerne til en succes endnu en gang.
De velformede skønheder og solen trak nemlig mange gæster til Torvet i Blokhus, hvor de kunne beundre de mange flotte og yderst velholdte veteran- og klassiske biler.

Blokhus og bilerne

Paradekørsel

Arrangementet starter med paradekørsel fra Copham ved Pandrup, hvor de ældste biler vil danne fortrop i den lange kortege mod Blokhus Torv, hvor publikum kunne beundre de mange smukke biler helt tæt på.
– Det var vældig flot besøgt, og der var en rigtig fin stemning, så som arrangører er vi meget tilfredse, og vi gentager selvfølgelig succesen til næste år, men datoen er endnu ikke offentliggjort, siger Karl Korfits på vegne af arrangørerne.
Det er Erhvervsforeningen Destination Blokhus i samarbejde med veteranbil-entusiasterne advokat Per Mogensen og mejerist Niels-Henrik Lindhardt, begge fra Aabybro.

Blokhus og bilerne 2022

To favoritter

Som vanligt fik publikum også mulighed for at stemme på deres favorit i de to klasser til at modtage Blokhus & Omegns Grundejerforenings Ærespokal 2022, og denne gang blev afstemningen foretaget via sms i stedet for på papirsedler.
Vinderne blev Tina og René med deres Austin Healey 100/6 fra 1957 samt Mia Overgaard med sin VW T2 fra 1977.
Blandt de afgivne stemmer blev der også udtrukket to store publikumspræmier.

Læs om fantastiske oplevelser og events