Brovst

Første match på hjemmebane i den bedste række

Fra tegnebræt til virkelighed.
Sådan er overskriften på Nordjysk Elite Speedways Facebookside, hvor klubben varmer op til den første match på hjemmebane i landet bedste række, Metal Speedway League, som finder sted onsdag aften 28. april klokken 18.30 på anlægget på Over Søen 12 ved Brovst.

Endelig i gang
Det er nemlig den foreløbige kulmination på flere års arbejde for at genrejse speedway-sporten i Brovst-området og hele Jammerbugt samt en tilbagevenden til opgør med landets bedste klubber efter en årrække i næstbedste række.
– Det bliver rigtig dejligt at komme i gang, siger Allan Thomsen, formand for Nordjyske Elite Speedway.
– Men vi er trætte af, at vi ikke må lukke tilskuere ind. Modsat ved fodboldkampe, så må vi kun være 50 på anlægget. Idrætskulturen i Danmark er åbenbart kun fodbold, konstaterer en ærgerlig Allan Thomsen.
Men klubben har sørget for, at matchen blive live-streamet på You Tube.
Følg dette link:

NORDJYSK ELITE SPEEDWAY – HOLSTED TIGERS – Metal Speedway League. Polski komentarz! – YouTube

Klubben må ikke tage betaling for at vise matchen, men du kan købe støttebilletter:
Se dette link:

Nordjysk Elite Speedway – Holsted Tigers | Event Jammerbugt

Verdensmester på besøg
Det er ekstra ærgerligt, at publikum er forment adgang, da Nordjyske Elite Speedway skal køre mod Holsted Tigers, der ankommer med den 3-dobbelte verdensmester Nicki Pedersen som kaptajn, og han er som en af ligaens ældste kørere stadig en af landets største profiler.
Nordjyske Elite Speedway stiller med følgende hold:

  • A-kører: Timo Lahti
  • B-kører: Jonas B. Andersen
  • B-kører: Thomas Jørgensen
  • C-kører: Mikkel B. Andersen
  • D-kører: Lasse Pørtner
  • Holdleder: Thomas Ramskov
  • Assistent: Erik Villadsen

Kamp til stregen
De skal prøve at revanchere sidste uges nederlag i Grindsted, hvor de var oppe mod en stærkt kørende modstander.
– Vi fik da lidt at tænke over, men jeg var ikke skuffet over at tabe til et så velkørende Grindsted-mandskab. Dog fik vi åbnet ballet med vores A-kører Timo Lahti som i den grad viste, at han vil lege med og hentede 19 point, siger holdleder Allan Ramskov.
– Holsted har et godt hold, men vi vil give dem kamp til stregen, og her kommer vores lokale kørere til at spille en stor rolle sammen med Timo, som bare kører godt på alt for tiden.

Læs om fantastiske oplevelser og events