Tekst og arkivfoto: Martin Frandsen
I marts 2021 kunne Frøkner og Fruer åbne deres nye butik på Springvandstorvet 5 i Blokhus og samtidig udvide med Galleri 5.
Festlig markering
Den gang var det ikke tiden til at markere udvidelsen med en indvielse, men det bliver der snart rådet bod på.
– Vi inviterer til en festlig indvielse af vores galleri lørdag 12. februar kl. 13.00, oplyser Vivi Rounborg.
Det sker med tale af Helle Bak Andreasen, formand for Kultur, Fritids- og Landdistriktsudvalget.
– Vi glæder os meget til at præsentere både nye og nuværende malere i vores galleri samt en ny skulptør, Erling Mørch, som laver flotte fugle i jern, siger Vivi Rounborg.
Sammen med de øvrige Frøkner og Fruer er hun ved at lægge sidste hånd på indretning af galleriet samt den tilhørende butik.
I galleriet vil følgende udstille:
- Erling Mørch
- Jonna Adelborg
- Anette Mains
- Poul Spanggaard
- Lone Kristensen
- Jan Bjørn
For et år siden flyttede butikken til større lokaler.
> Læs mere her: Frøkner & Fruer flytter ind i større nabobutik