Marcus og Simon lavede Trial Bike stunts på torvet.
Det behøver ikke altid være planlagt underholdning man oplever på torvet i Blokhus. Mange gange kan man komme ud for helt tilfældige oplevelser, som er med til at skabe atomosfære i Blokhus og Hune.
Fredag aften kørte to gæve gutter, Marcus på 13 og Simon på 14, rundt og lavede Trial Bike tricks på torvet.
De to havde helt tilfældigt mødt hinanden dagen før og fik nu et par timer til at gå på torvet med deres helt store fritidsinteresse.
– Det er et fedt område med masser af MTB baner, fortæller Marcus Liboriussen fra Århus.
– Ja her er masser af muligheder for at træne, bemærker Simon Lundblad, fra Viborg. Han har haft Trial Bike som sin interesse i 2 1/2 år og træner jævnligt i en klub i Viborg
Simon (t.v.) og Marcus (t.h.) viste masser af flotte Trial Bike tricks på torvet (Foto: Lars Bisgaard)