Nyheder
imported

Granerne rødmer og haveejerne græder i Jammerbugten

Sitkabladlusene har haft det fortrinligt to år i træk og gnavede i sommer løs af grannålene. Nu ligner træerne en tidlig vinterdepression, og Skovmand & Co. kæmper med problemet i ”Haven i Hune”

Jammerbugten:

Granerne rødmer og haveejerne græder

Sitkabladlusene har haft det fortrinligt to år i træk og gnavede i sommer løs af grannålene. Nu ligner træerne en tidlig vinterdepression, og Skovmand & Co. kæmper med problemet i ”Haven i Hune”

Tekst: Louise Kande – Foto: Blokhus Avis

Ved sommerhuse, i læhegn og i ”Haven i Hune” står mange graner uden nåle, nogle med røde nåle og mange kun med få grønne nåle alleryderst i de nye skud.

Klatrende skovmænd

Skovmændene, Jens Hjarsbæk Rasmussen og Alec Butcher fra Øland har været tilknyttet ”Haven i Hune” igennem de sidste 13 år, og specielt de sidste to år har Jeppe Urban, landskabsarkitekten og blomsterdekoratøren i ”Haven i Hune”, ringet oftere end normalt til de klatrende skovmænd.

– Det er slemt, folk kommer til os og er frustrerede, fortæller Jens fra Skovmand & Co.

Rundt om går hundredvis af haveejere og river sig i håret; hvad er der galt, og hvad skal de stille op. – For nu at tage det sidste først. Der er ikke ret meget at stille op, en stor del af de ældre træer vil gå ud, fordi de er så svækkede. På mindre grantræer kan man bekæmpe lusene ved at sprøjte dem, men det er praktisk talt umuligt på de ældre og højere træer. De ser som nævnt meget triste ud, så derfor har Jeppe kaldt os ind for at topkappe dem, fortsætter Jens og forklarer – Vi topkapper træerne, fordi de ikke kan fældes fra jorden. Her i "Haven i Hune" findes der alverdens små blomster, buske og smukke hække der ikke må tage skade af arbejdet, så her kan vi ikke bare vælte 15-17 meter høje og brede træer ned ovenpå de sirligt anlagte bede.

Langs den nordjyske vestkyst, og især blandt sommerhushaver, er graner en af de arter der er plantet oftest, fordi de er de eneste der klarer sig godt i vestenvinden med salt fra havet . – Men det er ikke uden risiko for hus, have og legeme at udføre en fældning af en høj sitkagran, og så ringer folk som regel til os. Vi har god erfaring i den slags, og så elsker vi jo bare at klatre i træer, fortæller Jens.

– Vi går op til grenene med stige, og så klatrer vi med sele på,  længere og længere mod toppen, hvor vi tager grenene på træet styk for styk fra bunden mod toppen. Når vi er så højt oppe, at vi kan save toppen ned, uden det ødelægger omgivelserne, gør vi det, og så tager vi stammen oppe fra og ned, styk for styk. Vi er som regel to til at udføre arbejdet. Det øger sikkerheden og gør processen lettere, afslutter Alec Butcher.

 

Læs om fantastiske oplevelser og events