Nyheder
imported

Hanne Laursen i Hune

Foredrag i Kulturhuset Blokhus med skuespiller- og foredragsholder Hanne Laursen

Hune:

Foredrag i Kulturhuset Blokhus med skuespiller- og foredragsholder Hanne Laursen

Tekst: Lars Bisgaard – Foto: Pressefoto/Vendsyssel Teater

 

Selvom Hanne Laursen fra barnsben af var en spralderbasse der gerne optrådte for familien med sofaen som scene og et piskeris som mikrofon, gik der 30 år inden hun tog skridtet og stod på en rigtig scene.

Siden debuten i Tårs Revyen er rejsen gået via Vrå Revyen, Sæbyscenen, Hjørring Amatørscene, Hjørring Revyen, Lundergårdrevyen, Pedersens Sommer Cabaret, Jomfru Ane Teatret – Nordkraft til Vendsyssel Teater hvor hun senest har haft stor succes med forestillingen Shirley Valentine.

Onsdag den 19 august besøger hun Kulturhuset Blokhus, hvor hun i foredraget ”Ud af skabet” fortæller om sin barndom og det at vokse op i en stor familie – at få vendelbomålet ind med modermælken samt hendes passion for teater, som begynde allerede i hendes barndom.

Hanne Laursen besøgte også Kulturhuset Blokhus i februar, og leverede et fantastisk foredrag.

Foredraget starter kl. 20 og billetter kan købes via Kulturhuset Blokhus hjemmeside.

Læs om fantastiske oplevelser og events