Nyheder
imported

Helt nye måder at bruge stranden på?

Hvad kan vi bruge stranden til i Destination Blokhus; således vi fortsat sikrer udvikling og gør det endnu sjovere for lokale og turister at komme der? - Men stadig med ansvar og respekt for naturen og området.

Vi sender dig igennem en billedkavalkade af ideer til, hvordan man også kan bruge stranden i Destination Blokhus. Se billedteksterne og bliv inspireret til hvordan strandområderne også kan anvendes. Foruden ovenstående ideer, blev der i potentialeplanen fra 2012-2014 også udviklet nogle ideer. Læs nedenstående og få et indblik i, hvordan strand-området også kan benyttes. 

Potentialeplan for Blokhus

I perioden 2012-2014 blev der skabt et projekt, udviklet med støtte fra EU på initiativ af VisitNordjylland og i samarbejde med Jammerbugt Kommune. Rådgivere fra Manto og Absolut Landskab har stået for at kortlægge potentialerne, og for at give deres bud på en samlet potentialeplan for Blokhus. Planen er blevet til med hjælp fra en række lokale engagerede ildsjæle, der har deltaget og delt deres viden om og håb for fremtidens Blokhus.

Ifølge indsats 3: "Skab Danmarks bedste strand" i Potentialeplanen for Blokhus som destination, er der beskrevet nedenstående:

"Det helt store trækplaster i Blokhus er den bynære strand, der om sommeren er kendetegnet ved badegæ- ster, biler og autocampere så langt øjet rækker. Der er derfor et stort potentiale i at udnytte strandens tiltrækningskraft og styrke dens oplevelsestilbud. I 2014 inviterede Naturstyrelsen danske kommuner til at afprøve nye veje til udvikling af strand- og kystområder. Det er en god mulighed for Blokhus strand, som har potentiale til at blive Danmarks bedste strandområde. Ved at indrette nye midlertidige og permanente rammer for aktivitet og ophold, og samtidig sikre stedets bærende kvaliteter, kan indsatsen skabe bedre tilgængelighed og anvendelighed på stranden. Planen for det nye område skal udvikles som en helhedsløsning, som tilbyder unikke overnatnings-, opholds- og aktivitetsmuligheder ud mod Vesterhavet. Klitterne indrettes med permanente tilbud, der kan benyttes året rundt, mens stranden skal møbleres og zoneinddeles til mere sæsonprægede tilbud om afslapning og udfoldelse i vandkanten. De bakkede klitter skal rumme nye permanente muligheder for leg, bevægelse, afslapning og ophold. De nye anlæg, bygninger og faciliteter, skal understrege og udnytte terrænnet og beliggeheden mellem by og hav. Området ud for Feriecenter Nordsøen skal tilbyde nye bevæ- gelses-, sports- og lege muligheder. Aktivitetsområdet skal være anvendelige året rundt og udføres i robuste, men smukke materialer. Omkring sømærket skal der indarbejdes unikke overnatningsmuligheder som tilpasser sig terræn, skala og klima. I kanten af de højtliggende klitter skal der etableres en panoramasti parallelt med kysten, som forbinder stier fra byen og Strandcenteret til det nye aktivitetsområde. Fra panoramastien er der udsigt og horisont året rundt, så Vesterhavet kan opleves ved havblik og efterårsstorme. Fra byen sikrer en ny hovedsti fra Torvet og Høkervej en ny adgang og forbindelse mellem by og strand. Nedenfor den permanente panoramasti skal stranden om sommeren indrettes til strand- og vandaktiviteter. Stranden skal møbleres med elementer der er fleksible og flytbare i tråd med badehusene. Elementerne skal udformes så der skabes plads til stillezoner med liggestole og strandbar, zoner med boldspil og faciliteter til omklædning, bad, sauna og baner til beachvolley og fodbold m.m. En tredje zone skal etableres med soppebassin og børnevenlige faciliteter."

Læs hele potentialeplanen her:http://www.manto.dk/wp-content/files_mf/1435144847Potentialeplanfinal.pdf

Blokhus medier forholder sig neutralt, og ønsker blot at sætte fokus på de forskellige potentielle muligheder. 

 

Læs om fantastiske oplevelser og events