Det sker

Høstfest og lysfald i Fårup Sommerland

 | FOTO: Presse
Eventyrligt univers med fortryllende oplevelser

Fårup Sommerland inviterer til en efterårsferie fyldt med skønne familievenlige oplevelser til den hyggelige Høstfest og det spektakulære Lysfald. Hele parken er i smukke efterårsfarver, og når mørket falder på, skifter stemningen. Her bryder lyset frem med tusindvis af farverige lys, fortællinger og eventyrlige effekter rundt i hele parken. Du kan opleve Høstfest & Lysfald alle dage i efterårsferien fra d. 9.-18. oktober.

Start dagen til Høstfest

Høstfest i Fårup er noget helt særligt. Familien kan f.eks. dyste i knoldselleri-bowling og græskar-kryds og bolle, gå på opdagelse i halmballelabyrinten eller besøge Egern og Pindsvins Høstmarked med snobrød, popcorn og skumfiduser over bålet. Rundt i parken er der hyggelige aktiviteter, tændte bål og masser af efterårsstemning og samtidig kan du få det helt store adrenalinsus i Fårups mange rutsjebaner.

Den magiske rejse i lys og lyd

Parken forvandles med spektakulære lyseffekter og sanselige oplevelser når mørket afløses af Lysfald. Og i år bliver der ekstra meget at opleve.  Som noget nyt kan gæsterne opleve en stor trommeperformance med Danish Drum Company, hvor rytmer, lys og lyd smelter sammen i et spektakulært show. Forlystelsesparken lover, at det bliver et helt enestående show, og du kan mærke jorden skælve, når en storm af rytme, lys og lyd ruller ind over skoven. Rytmestormen finder sted ved søen foran Hotel Fårup kl. 20.30.

Glæd dig også til den oplyste Spejlsø, de farverige snorlys i Den Forheksede Skov og lysoplevelser ved parkens forlystelser. I Aquaparken bliver vandkanonen til et udsigtstårn, hvorfra   og rutsjebanen Fønix spiller turen sammen med lyset. Selvom mørket falder på, er det stadig muligt at prøve alle Fårups forlystelser helt frem til lukketid kl. 21.30.

Lysfaldløbet vender tilbage

For dem, der hellere vil opleve lysene i løbesko, vender Lysfaldløbet også tilbage. Løbet afvikles 10. oktober på en 2,4 kilometer lang oplyst rundstrækning, hvor deltagerne kan vælge mellem distancer fra 2,4 kilometer til halvmaraton. Starten går ved midnat, kl. 23.59.

Som noget nyt i år er der også mulighed for at deltage i Lysfaldløbet HYBRID, hvor man sammen med en makker skal gennemføre forskellige udfordringer. Her handler det ikke om at være den hurtigste eller den stærkeste. Det er selve oplevelsen og fællesskabet, der er helt centralt og alle kan være med.

Efterårsferien i Fårup Sommerland byder dermed på lidt af det hele. Lige fra hyggelige høstaktiviteter og fart over feltet til magiske lysoplevelser og løb under stjernerne. Fra parkens åbning til mørket falder på og ud på de sene aftentimer er der lagt op til en park omdannet til et eventyrligt univers fyldt med oplevelser for hele familien.

Flere nyheder