Byggemøder, forretningsmøder, bestyrelsesmøder ja sågar hyggelige familie-komsammener, har vi med den nye ombygning forsøgt at gøre ekstra mulighed for, fortæller indehaver af Hune Bageri, Poul Bjerg og fortsætter. -Der kan være anledninger hvor det er nødvendigt at dørene lukkes og med det ”gamle” cafe’ område har det hidtil ikke været en mulighed, men det er det nu.
40 nye siddepladser
Opbevaringsrum, kontor og personalestue er blevet flyttet til fordel for 40 nye siddepladser. Det betyder at Hune Bageri nu kan huse optil 100 cafe’ gæster. Med den nye afdeling ser også butiksansvalige, Helle B. Larsen et stort potentiale i at kunne tiltrække endnu flere helårsturister. – Vi har allerede fået et spændende samarbejde op og stå kaldet ”Viser & Nostalgi”, hvor publikum præsenteres for spændende musik ledsaget af nybagt kage og velduftende kaffe. Disse koncerter vil finde sted i sensommeren og programmet vil snart blive offentliggjort. Ligeledes ser hun fordele i, at turistbusser og øvrige selskaber efter fx attraktionsbesøg kan nyde deres kaffe hos Hune Bageri.
Sæsonklar
Poul Bjerg tilføjer at der i Blokhus/Hune området har været en stor positiv udvikling de seneste år – Bl.a. Erhvervsforeningen, Destination Blokhus har formået sammen at skabe vækst og udvikling. Det betyder at vi nu er en attraktiv destination, der både danner ramme om såvel indendørs som udendørs aktiviteter. Med dette menes også at gæsteantallet i området er steget – og så skal vi kunne følge med her i Hune Bageri. Vi tilbyder lækre sandwich, smagfulde kager og andre søde lækkerier sammen med både kaffe og the og vi ønsker ikke at nogen skal gå forgæves. –Vi er så klar til at gå sæson 2016 i møde, afslutter han.