Aabybro

Flot søgning til jobbank for skoler og pasning

– For at være sikker på, at der er personale nok til børn og elever i kommunens dagtilbud og skoler, så har Jammerbugt Kommune oprettet en jobbank for personale til netop disse institutioner.
Og der er blevet taget godt imod ideen.
– Vi har 205 personer til at stå i vores jobbank. Det er rigtig flot, siger borgmester Mogens Chr. Gade (V).

Jobbanken:

  • 117 i banken for folkeskoleområdet
  • 88 i banken til børnepasning

Behov for flere hænder og hoveder
Det er restriktionerne i forbindelse med genåbning af dagpleje, vuggestuer, børnehaver samt skolernes 0. til 5. klasse, der kræver ekstra personale.
Grupperne med børn og voksne må jo ikke overstige 10 personer, og det kræver selvsagt mere personale.
– Derfor måtte vi fra starten af overflytte 60 medarbejdere fra andre funktioner til skoler og dagtilbud, siger borgmesteren.
Det er blandt andet ansatte i ungdomsskolen, SSP, PPR og Familiecentret, som nu arbejder med andre funktioner.

Flere vikarer er i gang
Og jobbanken sikrer, at der er de ekstra hænder, der skal til eksempelvis ved sygdom.
– Jeg ved, at der er allerede er flere i jobbanken, der er tilknyttet som faste vikarer på en skole eller institution, siger Mogens Chr. Gade og tilføjer.
– Jobbanken tæller seniorer, studerende og dem midt i mellem. Det er en virkelig flot respons fra borgernes side, siger han.

Læs om fantastiske oplevelser og events