Blokhus

Ingen sommer i Blokhus uden råvaremarked

– Efter længere overvejelser og en konstruktiv dialog med Nordjyllands Politi, så har Hune-Blokhus Borgerforening også denne sommer besluttet at arrangere råvaremarked på tirsdage i Futtens gård i Blokhus.

Tilpasset omstændighederne
Dog er alt tilpasset sikkerhed og restriktioner i forhold til Corona-virus.
Derfor bliver der i år også kun 24 stadeholdere mod vanligt op mod 30.
– Det sker for at sikre, at der er mere plads mellem dem. Desuden vil vi være til stede for at tælle, hvor mange mennesker der går ind og ud af gården, så vi også har styr på det, fortæller Poul Andersen, formand for Hune-Blokhus Borgerforening.
Endelig har stadeholderne også får instrukser om at medbringe sprit og handsker.

En tradition
– Vi synes, at råvaremarkedet er en super tradition, og den er vigtig at vedligeholde. Vores stadeholdere vil gerne sælge varerne, og det er en hyggelig oplevelse for beboere og gæster, siger Poul Andersen, hvorimod det er begrænset, hvad borgerforeningen kommer til at tjene på det.

Første marked
Det første råvaremarked blev afholdt for snart 15 år siden, og siden har det vokset sig stadig større år for år.
– I år har vi måtte sige nej til nogle stadeholdere, fordi vi ikke har pladsen og gerne vil holde bevare de faste, men vi håber, at der næste år er mere frihed, siger Poul Andersen.
Årets første råvaremarked finder sted tirsdag 23. juni, og årets sidste er tirsdag 4. august.

Læs om fantastiske oplevelser og events