Det sker

Ingstrup klar til Bogfestival

En dag fyldt med kultur og fællesskab

I år kan Ingstrup Bogby glæde sig over, at det er for 10. gang byen danner ramme om den populære Bogfestival. Det finder sted lørdag 7. september 2024, hvor byen forvandles til et centrum for litteratur og kultur.

Med et alsidigt program, der byder på noget for enhver smag, inviterer Bogbyen til en dag fyldt med spændende oplevelser.

Festivalen åbnes med velkomst af formand Inger Dueholm, der følges op med tale af den velkendte kulturelle ildsjæl, Ernst Trillingsgaard. Lars Johansson fortæller om sit forfatterskab og roman-triologien ”Signe”, og Kjeld Pedersen tager publikum på en spændende rejse på tværs af Canada med foredraget ”Fra Halifax til Alaska”.
Derudover er den gribende udstilling ”De danske jøder”, som er lavet i anledning af 80-året for jødernes flugt til Sverige, en del af dagens program. Et spændende indslag for de historisk interesserede.

Den musikalske underholdning er lagt i hænderne på Raifou, og Lene Siel sætter et smukt punktum for dagen med sin aftensang.  
Festivalen afholdes i Bogbrugsen på Hovedgaden i Ingstrup.

Læs om fantastiske oplevelser og events