Blokhus

Inspiration til konfirmationen

Lokale forretninger byder velkommen
Konfirmation

Forårstiden nærmer sig med hastige skridt og dermed også højsæsonen for årets konfirmationer. Det er baggrunden for, at en række lokale virksomheder og butikker har stukket hovederne og kræfterne sammen om at indbyde dette forårs konfirmander og deres forældre til en spændende konfirmations inspirationsaften. Det sker på Restaurant Nordstjernen i Blokhus onsdag 28. februar fra kl. 18.30-21.00.

For en symbolsk entrépris på 50 kr. venter en spændende og inspirerende oplevelse af, hvad der kan bydes på i Blokhus og omegn, når det gælder restauranter og andre former for shopping.

De lokale forretninger gør hinanden gode

Såvel Ann fra Restaurant Nordstjernen som Casper fra Kalstrup Livsstilshus understreger således den store betydning, det har ved hjælp af en event som denne at få synliggjort, hvad de lokale aktører kan tilbyde til både unge og deres forældre. Udover de to nævnte virksomheder deltager endvidere Rikke B, MonoMen, Discout, Eaudeparfum, Frisørhuset, Hop Nord samt fotograf Lise Rødbro. Viften af arrangører taler et tydeligt sprog om, at de lokale udbydere faktisk kan tilbyde alt, hvad enten der er tale om tøj og sko, til både festdagen og andendags-dresset, eller smarte frisurer og fotos fra den store dag.

– For både konfirmanderne selv og deres forældre er det derfor en rigtig god idé at købe lokalt og dermed beholde omsætningen i vores eget lokalområde til gavn og glæde for alle. Inspirationsaftenen i Blokhus er således for alvor med til at sætte denne del af Jammerbugt Kommune på landkortet og via et samspil gøre hinanden endnu bedre. At løfte i flok er med til at opretholde en igangværende god cirkel og præsentere Blokhus som både en attraktiv oplevelsesby med spændende events og som en god shopping-by, lyder det fra arrangørerne.

Konfirmations billede

Optimal konfirmationsfest

Inspirationsaftenen starter med en halv times modeshow, hvor et bredt udsnit af forårets nyheder præsenteres for konfirmander og forældre. Frisøren sætter håret på de kommende konfirmandpiger, ligesom Restaurant Nordstjernen byder på smagsprøver til konfirmationsmenuen. I det hele taget bliver der tale om en hyggelig og inspirerende aften bundet sammen af et levende fællesskab og masser af indtryk og gode idéer med henblik på at skabe den optimale konfirmationsfest, for både konfirmander og forældre samt deres gæster. Arrangørerne glæder sig til at byde velkommen.

Billetter kan købes i byens forretninger eller på info@restaurantnordstjernen.dk

Læs om fantastiske oplevelser og events