Erhvervsforeningen Destination Blokhus er klar til at løfte sløret for endnu en spændende begivenhed her i 2023.
Weekenden den 16. – 18. juni samles eliten indenfor faldskærmsudspring i Blokhus.
Internationale springere fra Cuba, USA, Tyskland, Bosnien, Sydkorea, Holland, Sverige, Polen vil sammen med det danske landshold levere en flot og spændende oplevelse med de farverige faldskærme, når de lægger an til landing på stranden.
Konkurrencen finder sted lige ved nedkørslen til Blokhus Strand.
Allerede fra torsdag d. 15. juni kan man se deltagerne træne med prøvespring, mens der er officiel åbning fredag 16. juni kl. 08.00 ved borgmester Mogens Chr. Gade.