Hold på nytårshat og briller når Destination Blokhus gentager succesen og inviterer til et forfriskende nytårsbad den 31. december kl 11.
Det er blevet en tradition og et stort tilløbsstykke med flere hundrede badende deltagere, når Erhvervsforeningen Destination Blokhus inviterer til det store nytårsbad i det friske Vesterhav for foden af Sømærket.
Formanden for Kultur-, fritids- og landdistriktsudvalget, Helle Bak Andreasen byder velkommen og holder badetalen kl. 10.55, inden nytårshornet lyder kl. 11 som signal på, at nu kan alle gæster gå i vandet – anført af Søstjernerne.
– Vi opfodrer alle badene som tilskuere til at tage en nytårshat på, for derved at gøre denne årets sidste dag ekstra festlig, fortæller Eventansvarlig, Jannie Ratke. Skulle der være nogle der syntes, at det er en udfordring at bade i Vesterhavet om vinteren, skal de blot tænke på, at det er det utroligt sundt for kroppen og derfor en god måde at slutte året af på og varme op til aftenens nytårsfest.
Blokhus Bitter til alle
Efter den livsbekræftende oplevelse vil bestyrelsen for Blokhus og Omegns Grundejerforening skænke en Blokhus Bitter til alle badende, inden Søstjernerne synger for på badesangen.
Desuden vil Saunahytten.dk i år opstille to saunaer på den brede strand i forbindelse med arrangementet.
Her er der mulighed for at få varmen efter det kolde nytårsbad.
Alle badende og tilskuer opfordres at parkere til højre for nedkørslen
Program
10.55 Badetale v/ Helle Bak Andreasen, formand for Kultur-, fritids og landdistriktsudvalget.
11.00 Nytårshornet sætter gang i årets nytårsbad anført af Søstjernerne.
11.15 Årets badesæson afsluttes med fællessang og en Blokhus Bitter.
Arrangementet er gratis og der er ingen tilmelding!