Aabybro

Jammerbugt Kommunes bedste budget nogensinde

Da Jammerbugt Kommune kom til Verden i 2007 som følge af kommunalrefomen, var det som en ny kommune, som praktisk talt ikke havde nogle penge.
Men efter budgetforhandlingerne fredag 4. september kan samtlige medlemmer af kommunalbestyrelse præsentere et historisk flot budget 2021 for Jammerbugt Kommune.

Exceptionelt overskud
– Det er flot, og det bedste budget nogensinde i Jammerbugt med muligheder for flere ting i forhold til det basale serviceområde som pasning, seniorområde samt friholdelse af skoler, siger borgmester Mogens Chr. Gade (V).
– Budgettet har et historisk højt anlægsbudget og samtidig en meget fornuftig økonomi med et overskud på den primære drift i 2021 på 142,2 mio. kr., oplyser borgmesteren.
– Det er helt exceptionelt, understreger han.

Nøgletal i budget 2021:

  • Overskud på den primære drift: 142,2 mio. kr.
  • Anlægsbudget: 167 mio. kr.
  • Afdrag på langfristet gæld: 56 mio. kr.
  • Indbetaling til fond  ifb ny ferielov: 42 mio. kr.

Og Mogens Chr. Gade hæfter sig ved, at der ikke er tale om en døgnflue, men en solid robust økonomi i også årene, der kommer.

Budget for overslagsårene:

  • 2022: Overskud på 130 mio. kr.
  • 2023: Plus på 146 mio. kr.
  • 2024: Overskud på 147 mio. kr.

Det brede samarbejde
– Den nye Udligningsreform kommunerne i mellem er en ekstra hånd, der holder under os. Men det afgørende for kommunens solide økonomi er det brede politiske samarbejde, der har været i Jammerbugt gennem flere år. Ros til kommunalbestyrelsen for dens evne og vilje til at ville det brede samarbejde, som er en forudsætning for vores stabile økonomi, understreger Mogens Chr. Gade.
– Det her skyldes ikke udligningsreformen. Vores robuste økonomi i også årene fremover er kommet af sig selv, der er virkelig blevet arbejdet for det, siger Mogens Chr. Gade.

Forbedringer af serviceområder:

  • Seniorområdet: Ekstra 7 mio. kr. i 2021 til at fastholde nuværende serviceniveau samt en ekstra natsygeplejerske i hjemmeplejen. Klippekortsordningen hos borgere i eget hjem på plejecentre bevares.
  • Specialområdet:.
    For at imødekomme eventuelle stigende udgifter i 2021, er der afsat en pulje på 18 mio. kr., som kan udmøntes ved sidste budgetopfølgning i 2021, hvis forudsætningerne ikke holder.
  • Daginstitutioner:
    2,5 mio. kr. til et kvalitetsløft i form af en højere normering i daginstitutioner.

Punkter på anlægsbudgettet:

  • Skolebyggeri i Jetsmark.
  • Renovering og udbygning af Jetsmark Idrætscenter.
  • Modernisering af Idrætscenter Jammerbugt i Fjerritslev.
  • Udvidelse af børnehaven Regnbuen i Nørhalne.
  • Udbygning af Gl. Dalhøj børnehave i Fjerritslev.

Læs om fantastiske oplevelser og events