Pandrup

Jetsmark Badmintonklub stadig på vej frem

– Efter at have været udsat på grund af Corona, så kunne Jetsmark Badmintonklub torsdag 18. juni holde generalforsamling, og der blev præsenteret positive nyheder.

På rette vej
For bare to år siden var klubben truet af lukning, men en ny bestyrelsen tog over og har siden fået badmintonklubben på mere end rette vej.
Blandt andet kunne bestyrelsen præsentere et overskud på 32.000 kroner, og dermed er egenkapitalen nu oppe på 100.000 kroner.
Dog afventer bestyrelsen virkningerne af Corona-krisen og dens indflydelse på sponsorsiden, og netop sponsorerne har været vigtige i arbejdet for at bringe Jetsmark Badmintonklub tilbage på ret køl.

Ny formand
Desuden har Jetsmark Badmintonklub fået ny formand, da Martin Jensen har valgt at stoppe efter to år på posten.
Ny formand er Kim Christensen.
Kristian Flamsholt fortsætter som næstformand, og Henrik Johnsen fortsætter som kasserer.

Læs om fantastiske oplevelser og events