Vær med til en hyggelig julekoncert i Redningsstationen i Blokhus, søndag d 4. december kl. 15.30.
Ved Jetsmark kirke mødes 86 sangere hver uge for at synge i kor. De mange sangglade er i alle aldre og fordelt på spirekor, juniorkor, ungdomskor og sognekor.
Ved arrangementet i Blokhus Redningsstation kommer en flok fra Juniorkoret og ungdomskoret. De er i alderen 10 til 17 år. Koret vil synge et varieret program af julesange – både a capella og med klaverledsagelse: “Nu tændes tusind julelys”, “En stjerne skinner i nat”, “Lux æterna”, “Stjernen lyser over Betlehem” og flere skønne sange. Korlederen er Doris Kjærgaard, som har været organist ved Jetsmark kirke i knapt 5 år.
Alle er velkomne til den gratis koncert, der er arrangeret af de frivillige bag Redningsstationen.