Blokhus:
Blokhus Kanonlaug affyrer kanonen to gange i påsken
Tekst & foto: Lars Bisgaard
En af de begivenheder der altid trækker et stort publikum i Blokhus er når de gæve kanonerer fra Blokhus Kanonlaug lader den over 200 år gamle originale skibskanon og fyrer den af med et ordentligt brag.
Påskens gæster får to muligheder for at se kanonaffyringen.
Første gang er onsdag den 16. April. Her affyrer man kanonen kl. 16.00 for at fejre Hendes Majestæt Dronning Magrethe´s fødselsdag.
Lørdag den 19. April slæbes den tunge kanon ned foran Redningsstationen i Blokhus.
Her er der foredrag i Redningsstationen kl. 14.00, men inden da kan kanonererne lige nå at affyre en salve kl. 13.45.
Blokhus kanonen stammer oprindeligt fra det engelske skib The Cresent, som skulle have deltaget i terrorbombningen af København i 1807.
Desværre for Englænderne gik skibet på grund i Jammerbugten og nåede aldrig sin endestation. Kanonen har levet en omskiftelig tilværelse, og har blandt andet været nedgravet i klitterne i 1864, således at tyskerne ikke skulle finde kanonen.
Kanonaffyringen er en sjov event for børn og voksne.