Nyheder
imported

Klaus & Servants på Skovhuset

Fårup Skovhus får besøg af et af de rigtig gamle populære bands fra 70érne

 Fredag aften er der nostalgi for alle pengene på Fårup Skovhus, når gruppen, Klaus & Servants kommer på besøg.

Gruppen blev dannet i 1965 under navnet "Servants". I 1970 var der udskiftninger i bandet men frontfiguren Klaus Strand-Holm fortsatte og gruppen fik for alvor sit gennembrud i 1971 med hittet "Bank tre gange". Den sendte bandet direkte ind på 1. pladsen på dansk toppen og siden fulgte en række slagere som blandt andet "Herstedvester" – "Kom som du er" – "Ring Ring" – "Lad mig være den" og " "Drømmepige".

I 1978 gik bandet igen hvert til sit. Claus Strand-Holm videreførte siden bandet med skiftende besætning, og har høstet succeser som f.eks. " Øl, øl og mere øl" – "Kundskabens Træ" og "Mari-elle".

Der kan stadig erhverves billetter til arrangementet på Fårup Skovhus, hvis man er til en hyggelig aften med god mad, levende musik fra et af Danmarks bedste dansebands og selvfølgelig en ordentlig sving-om.

Læs om fantastiske oplevelser og events