Nyheder
imported

Kreative sysler i vinterferien i Blokhus

Papirteater, stearinlys og glasworkshop.

Tekst: Martin Frandsen – Foto: Presse

Årets første skoleferie står lige for døren, og traditionen tro inviterer Erhvervsforeningen Destination Blokhus til en aktiv vinterferie med også kreative sysler.
Museum for Papirkunst holder åbent alle dage, og fastelavnsmandag kan du lave pynt til dit fastelavnsris, ligesom man alle dage kan lege med eller bygge sit eget papirteater.
Søndag 20. februar holder Per Brink Abrahamsen foredrag i museet om papirteater og hans samarbejde med Dronning Margrethe.

Blokhus lys

Drypper lys

Hos Blokhus Lys kan du både dryppe dit eget lys og deltage i glasworkshop med Eva Mose Design, mens Blokhus Salt giver mulighed for at blande sit eget urtesalt, og så er der også kaffe og fodbad, hvis du har været på gåtur.
Erhvervsforeningen Destination Blokhus byder velkommen til en vinterfestival med oplevelser for børn, unge, voksne, forældre og bedsteforældre.

> Se program med aktiviteter i Blokhus Vinterfestival 2022

Læs om fantastiske oplevelser og events