Nyheder
imported

Kunstcafeen er frisket op til den nye sæson

Udsigten er åben med drinks og menukort i påsken.

Tekst: Martin Frandsen – Foto: Poul Nymark

Den populære Kunstcafeen i Blokhus har gjort klar til påsken med en opfriskning af cafeens stueplan samt åbning af Udsigten på 1. salen, hvor synet af Vesterhavet straks springer i øjnene.
– Det trængte til, at vi skulle ændre lidt og friske det lidt op. Det skal jo se ordentlig ud for vores gæster, fortæller Cecilie og Anita Michaelsen om den overståede renovering.

Kunstcafeen
Derfor har maleren været i gang i cafeen og i mormorstuen, ligesom der kommer nyt betræk på sofaerne og en ny beklædning på baren.
Ved indgangspartiet skal der sættes en væg op, så gæsterne på pladserne ved indgangen ikke får træk.

Udsigt til havet

Også Udsigten på 1. salen er åbent i påsken med samme menukort som i cafeen.
Udover at nyde sin mad sammen med den formidable udsigt til Vesterhavet, så kan man fra Udsigten også nyde en drink før eller efter sin middag.
– Vi glæder os til påsken og til at tage hul på foråret og den nye sæson og byde vores gæster varmt velkommen i vores mange lokaler, fortæller Cecilie og Anita Michaelsen.

> Se attraktive tilbud i Påsken fra KunstCafeen 

 

Læs om fantastiske oplevelser og events