Nyheder
imported

Kvinderne i centrum

Når Women’s Weekend Blokhus afvikles d. 5.-7. september kommer kvinderne til at boltre sig i tøj, interiør, mad, modeshow, sport og underholdning hele weekenden

Blokhus:

Det officielle program byder bl.a. på MTB, Løb, Timm Vladimir og 2 x Heick under Women’s Weekend

Tekst: Louise Kande – Foto: Presse

Når Women’s Weekend Blokhus afvikles d. 5.-7. september kommer kvinderne til at boltre sig i tøj, interiør, mad, modeshow, sport og underholdning hele weekenden. Aktivitetsudvalget, Erhvervsforeningen Destination Blokhus, har i fællesskab med områdets erhverv skruet en intens, inspirerende og aktiv weekend sammen.

Smil, sved og stil

Der afvikles Kvindeløb & MTB – ”Girls Only” lørdag d. 6. september kl. 10.00. Saltum Trim, PGU og Erhvervsforeningen Destination Blokhus sætter for alvor skub i weekenden med en aktiv formiddag i områdets mest varierede og kupperede terræner.

Timm Vladimir

Lørdag kl. 12.00 går Timm Vladimir på scenen på Torvet i Blokhus og tryller 3-4 forskellige retter frem ud af lokale råvarer. – Konceptet er enkelt. Lokale råvareproducenter stiller deres boder op på Torvet, og det er Timm Vladimir, der ud fra disse vil lave forskellige retter. Publikum kan følge hans kokkerier på scenen helt fra den rå kål fra Skovly, til hestegrillpølser fra Brøndum Nørgaard, røde kartofler fra Vildmose Kartofler og forskellige græskar fra Græskarhaven i Pandrup, fortæller Ann Steen Holmbech fra aktivitetsudvalget i Erhvervsforeningen.   I forbindelse med showet vil de lokale råvareproducenter have råvaresalg af deres specialiteter frem til kl. 15.00. Rævhede Naturprodukter, Koldsø Æbleplantage, Blokhus Salt og mange flere vil også være med.  Lokale Lone Hejlskov fra Nordjyske er med på scenen og stiller Timm Vladimir samt råvareproducenterne spørgsmål undervejs.

2X Heick

Lørdag d. 6. september kl. 18.00 præsenterer Women’s Weekend Blokhus også showet: ”2 X HEICK – Nu stopper du far” i Kulturhuset Blokhus.  – Det bliver et show, hvor man fra først til sidst oplever en far og datter, der hviler i hinandens selskab og som charmerer sig ind hos publikum, fortæller Lotte Kande, projektleder for eventen.

Læs om fantastiske oplevelser og events