Indlæg fra Grundejerforening
Vores skrækscenarie er næste store storm, hvor havet igen æder sig ind på kysten. Vi oplever et folkeligt pres fra såvel vores medlemmer som øvrige, og derfor ønsker vi at sætte gang i en proces, som også skal inkludere Jammerbugt Kommune og andre instanser, siger grundejerforeningens formand, Jens Saabo.
Biologisk kystsikring
Helt konkret har repræsentant er fra foreningen har afholdt møde på stranden i Blokhus med direktør Carsten Aagerup fra virksomheden GroundPlug Coast, der har gode erfaringer med biologisk kystsikring som hjælper naturen til at genskabe sig selv. – Hver bølge, der slår ind på kysten, tager en mængde sand med, hver gang bølgerne ruller tilbage. Ved at etablere rækker med pil sikrer vi, at størstedelen af sandet aflejres på stranden i stedet for, at det ryger tilbage i havet. Forstranden bygges op, hvormed skrænterne bedre kan klare storme som fx Bodil og Egon, fortæller Carsten Aagerup der grundlagde GroundPlug Coast i 2018 ifm. kysterosionen ved Nørlev Strand som kostede grundejere deres huse. Han har hentet inspiration fra blandt andet Holland og Polen og allieret sig med ingeniører og Kystdirektoratet. Dengang havde Hjørring Kommune givet tilladelse til hård kystsikring med sten og sandfordring. Det er en forholdsvis dyr løsning, og derfor besluttede de lokale sig for at prøve GroundPlug Coast’s løsning, som er billigere og langt mere miljøvenlig.
Markant forbedring
I Nr. Lyngby kan vi allerede se en markant forbedring – sandets højde er steget med 60-80 centimeter. Desuden er det værd at bemærke, at det heller ikke endnu har været nødvendigt at sandfodre, siger Carsten Aagerup.
Fokus på Blokhus
I Blokhus skal der, ifølge Carsten Aagerup, etableres to rækker med pil på en strækning på omkring 500 meter syd for nedkørslen. Den første række skal graves ned tæt på klitfoden og næste række skal placeres omkring seks-syv meter længere ude mod havet. Desuden skal der beplantes med marehalm, hjelme eller anden flora. Projektet vurderes til at koste omkring 2 mio. kroner, og ifølge Carsten Aagerup er det en billigere og mere bæredygtig løsning end den konventionelle form for kystsikring. Selv om der også skal sandfodres ved biologisk kystsikring, er der tale om langt mindre mængder. Det udgør kun en fjerdedel i forhold til rene sandfodringsløsninger, og dermed langt mere skånsom mod fiskebestanden, der er udsat, hver gang der pumpes sand op fra havbunden, siger han.
Begrænset levetid for Sømærket
Hos grundejerforeningen er man heller ikke i tvivl om, at biologisk kystsikring er den rette vej at gå. Håbet er, at Jammerbugt Kommune vil være positiv overfor at indlede projektet – både i forhold til økonomi og en hurtig indsats. – Der skal ikke herske nogen tvivl om, at det her en sag, der ligger os meget på sinde. Med den hast havet æder sig ind på klitterne, har Sømærket en begrænset levetid. Det er et betydningsfuldt vartegn for byen, som grundejerforeningen i sin tid fik stablet på benene, og det ønsker vi at værne om – derfor haster det med at få etableret kystsikringen, fastslår formand Jens Saabo.