Top 3 over nordjyske kommuner
Det placerer Jammerbugt Kommune i top tre over nordjyske kommuner med det største fald i arbejdsløsheden i løbet af det sidste år, kun overgået af Morsø og Thisted. I Jammerbugt Kommune er der særligt fremgang i produktionsvirksomheder, byggeri og anlæg, detailhandelen og turismeområdet.
Jobcenter Jammerbugt har gennem de seneste år haft fokus på et endnu tættere samarbejde med virksomhederne i kommunen, dels med det formål at blive virksomhedernes foretrukne rekrutteringskanal, dels med det formål at kunne matche nogle af de ledige borgere med virksomhedernes behov.
Den positive udvikling glæder Mogens Gade, Borgmester i Jammerbugt Kommune: ”Vores arbejde bærer nu frugt, og mange af de lokale virksomheder ringer direkte til jobcenteret, når de har brug for nye medarbejdere. Jobcenteret er blevet den naturlige samarbejdspartner til fordel både for virksomhederne og de ledige. Virksomhederne kan hurtigt få dækkes deres rekrutteringsbehov, og de ledige får øjnene op for nye jobmuligheder i kommunen. I Jammerbugt Kommune har vi f.eks. et stort turismeerhverv, og vi har i samarbejde med de lokale virksomheder opkvalificeret mange af vores ledige til at passe til virksomhedernes behov – en opgave vi fortsat har stor fokus på.”
Den samlede ledighed i Jammerbugt Kommune ligger nu på 3,1% mod 4,2% i Region Nordjylland som helhed og 3,8% på landsplan.