Ny skulptur af Stenhuggeren Klaus Unger afsløres
Torsdag den 11. juli afslører den nye Lejerbo-afdeling på Vesterhavsvej i Hune et nyt kunstværk som placeres ved den nye bygning.
Kunstværket er en skulptur lavet af billedhuggeren Klaus Unger, som holder til Løkken.
Klaus Unger kom til Løkken fra Dortmund i 1997, hvor han er udlært hos sin far, hvis stenhuggerfirma kan fejre 100 års jubilæum i år.
Hans værker er eftertragtede og kan opleves i flere byer i nordjylland, blandt andet Brønderslev, Kaas, Hjørring og Dronninglund.
Han holder kurser på sin egen ejendom men er også en eftretragtet gæstelærer rundt om i regionen.
Skulpturen afsløres klokken 11 og der bydes på sodavand og øl.