Nyheder
imported

Lions Hvetbo starter online auktioner

Lions Hvetbo med lager i Saltum kickstarter et nyt initiativ med online auktioner fra 2. september

Tekst: Anne Nøhr Ringgren  Foto: Presse

Den frivillige Lions organisation indsamler og sælger brugte varer igennem loppemarkeder hvorefter overskuddet udloddes til velgørende formål.

– Online auktioner er et nyt initiativ, hvor vi igennem de sociale medier vil sælge nogle af alle de gode loppefund til interesserede købere, siger Præsident i foreningen Michael Heden.

Klubben, der hører til på Håndværkervej 4 i Saltum, tæller pt. 34 mandlige medlemmer.

Igennem sommeren er der hver anden lørdag afholdt loppemarked på adressen.

Et supplerende initiativ hertil er online auktioner, hvor vi sætter varer til salg på vores facebookside hver torsdag, som interesserede kan byde på.

Initiativet er opstået bl.a. for at bruge online værktøjet til at gøre opmærksom på vores fantastiske varer.

Online auktioner giver mulighed for at byde på varer uden at man nødvendigvis behøves at møde op på loppemarkederne.

Den online auktion kan alle deltage i via Lions Hvetbo´s Facebook-side.

Det gør du, ved blot at kommentere med dit bud på opslaget omkring varen. Den højestbydende på varen vinder budrunden.

Det er muligt at byde på varen fra torsdag til onsdag, hvorefter der kommer en ny vare på auktion hver torsdag. 

Varen skal efterfølgende afhentes og betales på lageret på Håndværkervej 4 i Saltum og nærmere detaljer herom aftales med den vindende køber.

– Vi glæder os til at afprøve vores nye tiltag, afslutter Michael Heden.

> Deltag i online auktion via Lions Hvetbo´s Facebook-side

Læs om fantastiske oplevelser og events