Blokhus

Lokale specialiteter til Blokhus Påskemarked

 | FOTO: Poul Nymark
Masser af lækre varer og kunst
Råvaremarked

Langfredag 29. marts kl. 11-15 danner Blokhus Torv ramme om påskemarkedet, som er en del af Blokhus Påskefestival.

Markedet, der er arrangeret af Erhvervsforeningen Destination Blokhus i samarbejde med Hune-Blokhus Borgerforening, vil bugne af lokale specialiteter og kunsthåndværk. De besøgende kan bl.a. gå på opdagelse blandt hele 35 farverige stande, der både er placeret inde i et telt og på selve torvet.

Markedsansvarlig Poul Andersen glæder sig til at præsentere et bredt udvalg af lokale fødevarer og kunsthåndværk.

-Vi har udstillet alt fra friske råvarer og specialiteter til brugskunst og håndlavede påskedekorationer. Der kan smages på nybagt brød, friskpresset æblemost, lækre pølser og delikatesser – og samtidig er der masser af inspiration at hente til påskebordet og hjemmet, siger Poul Andersen.

 

Blokhus Påskefestival

Påskemarkedet er en del af Blokhus Påskefestival, der byder på et væld af øvrige aktiviteter for både børn og voksne i hele påskeugen.

Læs om fantastiske oplevelser og events