Hune:
Sidste gang Lola Jensen gæstede børnebutikken, Sally og Sørøveren, trak hun fulde huse hele 2 gange med emnet ”Familien Danmarks hverdag sat på en humoristisk spids”
Tekst: Lotte Kande – Foto: Presse
– Vi fik fantastiske anmeldelser fra vores gæster og efterfølgende mange forespørgsler på en snarlig gentagelse fortæller Ditte Haugaard, indehaver af Sally og Sørøveren
Denne gang kommer hun ligeledes med to højaktuelle oplæg. Ét om stress i børnefamilier, om hvordan man får hverdagen til at hænge sammen, job, parforhold, børn – dine, mine, vores m.m. og et omhandlende det særligt sensitive eller "hysteriske" barn. – Det er relevant, for mange forældre spørger nok sig selv – ’Hvorfor er det lige at mit barn går i stykker ved den mindste uforudsigelighed’, ’Hvorfor er det lige, at mit barn kaster sig ned på gulvet ved mindste modstand’, vi glæder os, fortæller Ditte. Begge foredrag finder sted d. 9. oktober, henholdsvis kl. 17.00 og kl. 20.00.