Traditionen tro, er der 2. weekend i juli Vesterhavsmarch – som det har været i alle årene. Der er placeret stationer på stranden fra Blokhus til og med Løkken, og igen i år er der marchlængder på mellem 2 km og 28 km.
– På selve marchdagen kan der købes startkort, mellem kI. 9.00 og 11 .00 ved start stederne i Blokhus – Kettrup – Grønhøj – Løkken. Grupper og hold kan tilmelde sig på forhånd, fortæller fortæller Sct. Georgsgilderne
Julemærkehjemmet i Hobro
– Igen i år går vi for julemærkehjemmet i Hobro og til fejringen af 25-års jubilæum for Jens Bang Division, som er en paraply organisation, for Det Danske Spejderkorps' grupper i Aalborg og omegn. Der er igen på forhånd valgt en modtager af de indsamlede midler fra Vesterhavsmarchen, fortæller Sct. Georgsgilderne
I over 100 år har Julemærkehjemmene hjulpet udsatte børn. I starten var udfordringen tuberkulose. I dag handler det om at hjælpe børn mod mobning, ensomhed og overvægt. Julemærkehjemmet Hobro tager imod børn i alderen 7 til 14 år og har plads til 48 børn af gangen. Julemærkehjemmet ligger smukt i Østerskoven nær Mariager Fjord. I disse dejlige omgivelser lærer vi børn med trivselsproblemer at leve et liv med sund kost, nærvær, kammeratskab og masser af motion sammen med andre børn, der er i samme båd.