Nyheder
imported

Martin Pedersen til Jammerbugt FC

Jammerbugt FC har til den kommende sæson i 2. division skrevet kontrakt med den tidligere AaB’er og ungdomslandsholdsspiller Martin Pedersen.

Jammerbugt FC har til den kommende sæson i 2. division skrevet kontrakt med den tidligere AaB’er og ungdomslandsholdsspiller Martin Pedersen.

Den erfarne venstre back skal bl.a. ind og bidrage med sin værdifulde rutine på et ungt talentfuldt Jammerbugt FC mandskab, og ankomsten af Martin Pedersen signalerer en væsentlig tilføjelse til divisionsholdet, som blandt andet også har hentet Kasper Stiller hjem fra Superligaoprykkerne Viborg FF.

– Jeg er utrolig glad for at Martin har valgt os. Det kan vi som klub være stolte af. Martin er en god fyr og bliver en vigtig spiller, som med sin store rutine og sin personlighed kan tage ansvar og gå forrest. Det er vigtige egenskaber i en ung trup som vores, og kombineret med Martins øvrige kvaliteter som fodboldspiller, har vi sikret os en væsentlig forstærkning, der både vil stabilere vores defensiv, men også bidrage til vores offensiv, vurderer en glad Jammerbugt FC cheftræner Bo Zinck.

Martin Pedersen, der efter mange år i AaB har haft ophold i bl.a. SønderjyskE og Vejle Boldklub samt senest på Færøerne, deler sin nye cheftræners synspunkter med hensyn til hvilken rolle han skal varetage i den kommende sæson.

– Jammerbugt FC har et ungt og spændende hold, som jeg er glad for at blive en del af. Jeg skal ind og bidrage med min rutine fra mange år i elitefodbold, og det er en rigtig spændende udfordring, som jeg ser frem til at tage hul på, fremhæver Martin Pedersen, der var med i Jammerbugt FC’s testkamp mod Superligaoprykkerne fra Viborg FF. En kamp som blev vundet 2-1.

I næste test venter FC Hjørring inden der lørdag d. 3. august hjemme på Sparekassen Vendsyssel Arena tages hul på sæsonen mod FC Sydvest.

 

Læs om fantastiske oplevelser og events