Forbedringer er sat i gang
– Den nye kunstgræsbane er for længst anlagt og taget i brug, og nu er det tid til yderligere forbedringer på Jetsmark Stadion.
Nyt hegn
Det gamle hegn ved kampbanen er fjernet, og der skal opsættes et nyt, ligesom der kommer hegn rundt om bane to, oplyser Bøje Lundtoft, formand for Jetsmark IF.
Lys på to baner
Desuden kommer der lys både på kampbanen ved klubhuset samt ved bane 2, hvilket betyder en markant forbedring for brugen af anlægget.
Det giver nemlig mulighed for både flere træningstider i de mørke måneder samt mulighed for at kunne afvikle flere aftenkampe.
I forvejen er der lys på kunstgræsbane.