Nyheder
imported

Mors Dag i Blokhus – Historiske Glimt

Den 10 maj er det Mors Dag, som er en fast mærkedag i Danmark, og som har sit udspring i Blokhus.

Historiske Glimt:

Mors Dag og Blokhus             

Tekst: Harald Klitgaard (redigeret)

Den 10 maj er det Mors Dag, som er en fast mærkedag i Danmark, og som  har sit udspring i Blokhus. Den kendte Blokhusborger,hotelejer ,redningsformand sognerådsmedlem m.v. Severin Svenningsen havde en bror, der hed Christian Svenningsen. Christian havde ligesom sin bror sans for nytænkning, hvorfor han kæmpede for at give vore mødre en velfortjent hyldest på en speciel dag "Mors Dag". Han fik ideen under et ophold i 1920erne i USA, hvor kvinderetsforkæmperen Julia Vard Howe opfandt dagen i 1876, men først i 1914 blev det en officiel mærkedag i USA, og det er den stadig. Efter et par år, hvor han havde argumenteret begejstret for ideen blev  "Mors dag" i 1929 endelig en fast mærkedag i Danmark- hvert år den anden Søndag i maj. Tilbage i Danmark blev Christian rigsdagsbetjent,og da hans bror Severin Svenningsen i mellemtiden havde bygget Blokhus første kiosk, passede Christian den om sommeren, og var rigsdagsbetjent om vinteren. Kiosken lå et velvalgt sted – vest for broderens hotel (nu Strandingskroen) og syd herfor var der endestation for Aalborgbusserne kaldet "Karlsvognene". Ved siden af lå redningsstationen, og på arealet, hvor Feriecenter Nordsøen ligger idag, og som Severin Svenningsen dengang ejede , var der teltlejr- et meget populært sted for den tids camping, fordi det lå meget tæt på havet.

I Kiosken betalte man en lille leje for en teltplads og et knippel halm til at sove på . Alle telte var hvide med vandtæt lærred. Her var det muligt at købe de første industrielle ispinde, Indtil da lavede man is til kræmmerhuse.

Ispindene var fremstillet af Aalborg Mælkekompagni A/S og solgtes under navnet AMA is. I Kiosken, der hed "Ølhunden glammer", kunne man også købe benzin. Standeren blev betjent af en ung mand med laksko. Det var den senere kendte Blokhus forfatter Karl Hansen ,som var fætter tiil Christian.

Med Christians indsats fik vi "Mors Dag", men han måtte finde sig i, at Blokhus gav ham kælenavnet: "Mors Dreng".

 

Læs om fantastiske oplevelser og events