Aabybro

Morten Bruun om at fastholde unge i foreninger

Folkeoplysningsudvalget inviterer til gratis foredrag

– Torsdag 5. marts klokken 19 inviterer Folkeoplysningsudvalget til foredrag i Jammerbugt Kultur- og Erhvervscenter i Søparken i Aabybro med Morten Bruun.
Det sker med overskriften: Målrettet mangel på målrettethed.
Han er tidligere dansk landsholdsspiller i fodbold samt træner både for ungdoms- og superligahold – og nu kendt som fodboldekspert på TV.

Relevant foredrag
Det er Folkeoplysningsudvalget i Jammerbugt Kommune, som inviterer alle foreninger – deres bestyrelser, instruktører, ledere og andre interesserede – til et spændende og relevant foredrag med Morten Bruun.

Kig indad ved frafald
– Som idrætsklub skal du spørge dig selv, om dit tilbud er skræddersyet de unge, eller om vi i virkeligheden forventer, at de unge tilretter sig, siger Morten Bruun.
– Unge i dag tilpasser sig ikke, som de gjorde for 20 til 30 år siden. I stedet fravælger de det, hvis det ikke passer ind, og derfor skal man kigge indad, når der er frafald, fortæller han.
Tilmeldingsfrist til Jammerbugt Kommune er torsdag 5. marts.

Læs om fantastiske oplevelser og events