Nyheder
imported

Mortensens Mad gør klar til de mange julefrokoster

V. Hjermitslev: Kristian Mortensen har givet nyt liv til den tidligere kro i V. Hjermitslev.

Tekst og foto: Martin Frandsen

Der er travlhed i køkkenet på den tidligere V. Hjermitslev Kro.
Kokken Karina Ramskov og eleven Sebastian Henriksen er i fuld gang med dagens opgaver sammen med indehaver Kristian Mortensen.
– Det kører derudaf, og vi begynder at nærme os noget, der ligner 2019 før corona, siger Kristian Mortensen.
– Nu begynder de store julefrokoster med 3-400 mennesker også at tikke ind, og hvis også vi kan det tangere det seneste nytårs travlhed, så vil vi være fuldt ud tilfredse, siger han.

Faglighed og kvalitet

Kristian Mortensen sørgede for nyt liv i den ellers lukkede V. Hjermitslev Kro 1. marts 2019 og har siden tilbudt mad ud af huset også til fester, ligesom han har selskaber i de nyrenoverede lokaler på kroen.
Og ud over tapas, julefrokoster, familiefester og nytårsmenuer så har han også stor succes med sin frokostordning til virksomheder.
For Kristian Mortensen handler det om at tilberede hjemmelavet velsmagende mad af friske råvarer til alle uden at gå på kompromis med kvaliteten, og han har også noget at have sin faglige stolthed i.
Kristian Mortensen er uddannet slagter samt uddannet kok fra Luneborg Kro.
Før det blev til et arbejdsliv med Mortensens Mad, forpagtede han Golfcafeen i Brønderslev.
– Men jeg ville gerne prøve noget andet og ledte derfor efter et køkken, og pludselig dukkede muligheden i V. Hjermitslev op, og her er jo et stort opland med Brønderslev, Aabybro, Pandrup, Kaas, Saltum, Blokhus og alle de andre sommerhusområder.

> Se jule- og nytårsmenuerne fra Mortensen Mad

> Se take-away menu til Mortens Aften 

 

 

Læs om fantastiske oplevelser og events