Ligesom sidste år kan restriktionerne ikke stoppe Moseløbet, der som altid blev løbet grundlovsdag.
Med flere end 130 deltagere, så fik Moseløbet endnu en gang god opbakning i Biersted.
Der var fælles opvarmning sendt live via Facebook, hvorefter deltagerne løb ud på ruten fra deres eget hjem, og alle deltagere tog den samme vej rundt på ruten – med afstand.
Biersted IF forventer, at overskuddet bliver på cirka 15.000 kroner, og pengene skal gå til projektet med en motorikbane mellem skole og stadion, oplyser Henrik Skøtt, formand for Biersted IF.