Musik i sommerlandet:
Store navne på Torvet i Blokhus
I juli og august er der gratis og traditionelle sommerkoncerter med bl.a. Rugsted & Kreutzfeldt, rapperen Clemens og sommerpop fra Dorthe Gerlach.
Tekst: Louise Kande – Foto: Presse
TV2 Nord og Jammerbugt Kommune inviterer til musik og fest på Torvet i Blokhus, når de traditionelle og gratis sommerkoncerter afvikles. I aften d. 7. juli, sætter Bobo Moreno startskuddet i gang til noget af en kontinuerlig sommerfest, der trækker folk til Blokhus fra nær og fjern.
Herefter bliver det lige fra de gode og gamle klassikere fra Rugsted & Kreutzfeldt d. 14. juli til party- stemning med rapperen Clemens og det fineste sommerpop fra Dorthe Gerlach.
TV2 Nord og Jammerbugt kommune glæder sig over at byde sommerglade gæster op til fest på Torvet i Blokhus fortæller Jesper Bradsted, der er programchef på TV2 Nord, til Blokhus Avis.
– Koncerterne sendes på TV2 Nord om torsdagen. På den måde kan gæsterne opleve koncerten to gange og måske endda se sig selv i fjernsynet.
Bobo Moreno
– med TV2 Nord All Stars Band
Siden slutningen af 1980′erne har Bobo Moreno sunget sig ind i hjerterne på musikelskere i hele landet. Sammen med TV2 Nords All Stars Band vil de d. 7. juli afvikle årets første ”musik i sommerlandet”. Husorkesteret består af en række af Danmarks allerbedste koncertmusikere, der alle har mange års erfaring fra den danske musikscene.
Program
– Koncerterne starter kl. 19.30:
07.07.15: Bobo Moreno sammen med TV2 Nord All Stars Band
14.07.15: Rugsted & Kreutzfeldt
21.07.15: Clemens sammen med TV2 Nord All Stars Band
28.07.15: Dorthe Gerlach
04.08.15: Claus Hassing
11.08.15: Karen Mukupa sammen med TV2 Nord All Stars Band