Nyheder
imported

Når natur bliver nærværende

Hune Naturbørnehave blev inviteret i Blokhus Vildtreservat – til en dag om natur, dyr og hygge

Tekst & Foto: Louise Kande

Forældrene Carsten, Merete og Mette havde i fællesskab med Andreas Hove arrangeret udflugt for Hune Naturbørnehave til en hyggelig og aktiv dag i reservatet, hvor det største fokus var underholdning for børn, forældre og voksne.

– Det er vigtigt med alternativer til de store udflugter, og vi kan jo se, at børnene også elsker de ukomplicerede og helt afslappede udflugter. Vi er en børnehave, der bringer naturen ind i dagligdagen, og vi lægger vægt på venskab, tryghed, nærvær og forskellighed, så en tur som denne, arrangeret af forældrene, er jo perfekt, siger børnehavens leder, Søren Kjelds.

Og programmet var tilrettelagt med snobrød, køretur med traktorvogn, guidede fortæller af Andreas, rundvisning og det store rovfugleshow. For én gang skyld, kunne pædagogerne læne sig lidt tilbage og nyde naturen med børnene.

– Det er jo et fantastisk sted. Her behøver vi ikke bede børnene om at gå samlet i række hele tiden. De kan bare boltre sig, fodre dyr, lytte, lege gemmeleg og gøre tingene i deres tempo. Vi har overblik over dem, men der er åbne vidder for ren hygge og afslapning, for både børn og voksne, fortsætter Søren Kjelds.

Læs om fantastiske oplevelser og events