Natten til mandag 22. november – kort efter midnat – standsede politiet en bilist til kontrol på Aggersundvej i Fjerritslev.
Betjentene henvendte sig her til føreren, der viste sig at være en 34-årig mand.
Og betjentene genkendte en bestemt lugt fra varebilens kabine, nemlig lugten af cannabis. Man udførte derfor en narkometertest, som viste, at bilisten tilsyneladende var påvirket af cannabis under kørslen.
Politiet sigtede og anholdt bilisten for narkopåvirket kørsel. En blodprøve blev efterfølgende udtaget som bevismateriale i sagen.
Indbrud i sommerhus
I tidsrummet mellem lørdag 23. oktober kl. 15.00 og lørdag 20. november kl. 09.00 er der sket et indbrud på Sommervangen ved Saltum.
Her brød en ukendt gerningsmand ind i garagen til et sommerhus, hvorfra man blandt andet stjal en Weber 100 gasgrill, en 5 kg. gasflaske, en miniovn samt diverse former for værktøj.
Har du set mistænkelig færden på Sommervangen i Saltum? Kontakt politiet på tlf. 114.