Nyheder
imported

Naturstyrelsen byder på oplevelser

Blokhus er oftest en myldrende turistby og når dage som disse trænger på, ja så tjener Blokhus Klitplantage som et åndehul, hvor man kan opleve naturen, havets brusen og vindens susen i træerne

Naturstyrelsen Vendsyssel inviterer i løbet af året i samarbejde med flere fra det lokale erhverv til mange forskellige guidede arrangementer og aktiviteter i Tranum- og Blokhus Klitplantage. 

Tekst: Louise Kande – Foto: Poul Nymark

Der er snobrødsture, cykelture, ture med fortællinger for hele familien og mange flere. Naturvejlederne Søren O. Sørensen guider alle interesserede rundt til skovens mange friluftsfaciliteter og seværdigheder. Fælles for aktiviteterne er, at der bliver rig mulighed for at finde det indre legebarn frem og inddrage hele familien på afstressende vis. Aktiviteterne involverer leg og læring og ofte tages der brug af naturens spisekammer.

Med udgangspunkt i de historier der gemmer sig i naturen, skaber naturstyrelsen nogle hyggelige timer for hele familien.

 

Blokhus Klitplantage:

Snobrødstur med familien

Tirsdag d. 19. juli og d. 26. juli kl. 13 – 16 kan man opleve den guidede snobrødstur for hele familien.

– Alle kan deltage, både store og små. Vi begiver os ind til bålstedet i skoven. Undervejs holder vi øje med livet i skovbunden, måske finder vi en myretue? Eller måske finder vi noget som vi kan smage på? Der er måske også blomster der kan fortælle historier?, spørger Søren O. Sørensen, der er naturvejleder på denne tur. Visitjammerbugten Blokhus tager imod tilmeldinger på denne tur.- Vi skal tænde bål sammen, og vi skal bage lækre snobrød. Hvis nogen har lyst til at gemme pølser i snobrødet, eller ønsker lidt ekstra mad, så er det ok. at I selv medbringer, afslutter han. 

 

Blokhus Klitplantage:

En fantastisk fortælling   

Torsdag d. 21. juli kl. 13 – 15 inviterer Naturstyrelsen Vendsyssel til en fantastisk fortælling for hele familien.

Danmarks Robin Hood er en myte og legende. – Har Jens nogensinde mødt kongen? Hvor gemte Jens Langkniv sig, når livet i skoven blev for farligt? Historiefortælleren fører os ind i denne mytiske fortælling. Der skal snittes en kniv som kan minde om den kniv som Jens var rigtig god til at kaste med. Kan vi ramme målskiven med vores nysnittede kniv?, spørger Naturvejleder Søren O. Sørensen, som medbringer snitteknive og træ, og han fortæller selvfølgelig også om områdets natur og dyreliv. Til denne tur møder man blot op. 

 

Derfor hitter guidede ture

Når du vælger en guidet tur er guiden eksperten og har derfor en meget stor erfaring ikke kun med at lede grupper på tur, men også i det specifikke område og den rute der vælges. Og, dette vil oftest være ruter du aldrig ville finde på selv. Det vil være ruter guiden har specielt kendskab til og mange gange er de ikke afmærket i terrænet, men går på kryds og tværs for at ramme de flotte spots guiden har været mange ture om at finde, og som han eller hun gerne vil vise dig som deltager på turen.

Inspiration hentet fra outside.org

 

 

Læs om fantastiske oplevelser og events