Løkken

Nik & Jay på plakaten

Foruden Benjamin Hav & Familien, Dodo & the Dodos og Blæst

Løkken koncert har endnu en gang lagt sig i selen til dette års koncertprogram, som løber af stablen 13. juli. For kort tid siden, kunne Løkken Koncert annoncere et af de helt store kunstnernavne, ingen mindre end Nik & Jay.

– Det er vigtigt, at det er store og velkendte navne, som kan trække et stort publikum. Idrætsforeningen GVL Løkken er arrangør af eventen, og har været det i mange år. De fleste år har koncerten genereret overskud til idrætslivet og ungdomsarbejdet i Løkken, fortæller formand Kim Bach.

 

Bred målgruppe

– Vi gør os umage for at sammensætte et program som rammer bredt, så der er noget for alle aldersgrupper. Faktisk er publikummet familier med børn lige fra 6 år og op samt ældre mennesker på op til 80-90 år, for plejehjemmet Havgården, som ligger lige overfor koncertpladsen kigger også altid forbi. Tilgængeligheden er også nøje gennemtænkt, for P-pladsen ligger lige op ad koncertpladsen, så man ikke skal gå flere kilometer for at komme til indgangen, siger Kim Bach afslutningsvis.

Løkken koncert 2022
Løkken koncert 2022

Lad os ride på en bølge

Efter fire fantastiske shows i Royal Arena i efteråret tager Nik & Jay rundt på en landsdækkende festival tour i sommeren 2024, heriblandt Løkken koncert.                          

-Lad os ride på en bølge af den bedste energi, musik og bevægelse, under åben himmel, du & jeg, vi glæder os exceptionelt meget. Dette er bandets egne ord og det indrammer på fineste vis, at festivalfolket godt kan begynde at glæde sig til en sommer i selskab med Nik & Jay.

Løkken koncert

Læs om fantastiske oplevelser og events