Laden fortsætter rækken af koncerter af med Dyveke
På Lars Liensvej finder man Laden. Her bliver der sommeren over holdt en række koncerter.
Det er Kurt Malmberg der er manden bag koncerterne.
– Grunden til koncerterne er jo først og fremmest at være med til at fremme turisme, derfor er koncerterne Non Profit arrangementer, fortæller han til Update Blokhus Avis.
Den næste i rækken af koncerter finder sted onsdag den 17. juli kl. 20.
Her får Laden besøg af Dyveke.
Dyveke spiller og synger gamle danske film og revysange fra 20erne. 30erne og 40erne.
– Man må gerne medbringe egen mad som kan spises i haven fra kl. 19, slutter Kurt Malmberg