Nyheder
imported

Ny ejer er klar til sæsonen

Yogo i Blokhus er igen klar med is og toppings i lange baner

Sådan en mulighed kan man bare ikke takke nej til, siger Casper Thome Nielsen, om hvorfor han tidligere på året sagde ja tak til at overtage Yogo i Blokhus. – Blokhus ligger i min families dna. Vi har altid besøgt byen og har også tidligere, i generationer, drevet is butik i centrum af byen. Stedet gør mig glad og jeg nyder at se, at områdets feriegæster også bliver glade af de mange oplevelsestilbud der findes her. Vi er en sund badeby i positiv udvikling, og ikke mange andre steder kan man bryste sig af at have én af Nordeuropas fineste strande, smukke skovområder og et spændende handels- og byliv. Det er klart, at det også er faktorer der har spillet ind i forhold til, at overtage isbaren, der er beliggende på Strandvejen i Blokhus, siger Casper

Lillesøster er med

Caspers lillesøster, Yasemin er med på sidelinjen, og det vil være hende man på nuværende tidspunkt kan møde i dagtimerne. Når sommeren nærmer sig, vil Casper også selv være at finde i butikken, der byder på et væld af is varianter, toppings og frugt.

– Der sker hele tiden nye spændende initiativer i forretningen og søskendeparret løfter også sløret for et helt nyt og anderledes produkt, der lander i isbaren ultimo maj. –Det glæder vi os til at præsentere, men indtil da opfordrer vi til, at man holder øje med vores facebook side for spændende tilbud, konkurrencer og nyheder, afslutter han.

 

 

Læs om fantastiske oplevelser og events