Nyheder
imported

Ny ejer på Guldager Camping, Saltum

Inge Ringgren tager en stor erfaring indenfor feriehusudlejning, turisme, administration og økonomi med over i det nye kapitel – nemlig livet som campingplads ejer.

Ny ejer på Guldager Camping

49- årige Inge Ringgren er blevet ejer af én af Danmarks hyggeligste campingpladser

Tekst: Jane M. Jensen – Foto: Louise Kande

Inge Ringgren tager en stor erfaring indenfor feriehusudlejning, turisme, administration og økonomi med over i det nye kapitel – nemlig livet som campingplads ejer.

Hun er godt klar over, at hun må vinke farvel til weekenderne og sommerferier mv. Men det gør slet ikke noget. – Jeg ved, hvad jeg går ind til, og det er en stor drøm, som går i opfyldelse. Vi flytter simpelthen herop, og vil bo her hele sæsonen. Vi er nødt til at mærke livet som campist, for at kunne give vores gæster den optimale ferie, fortæller hun, mens hun viser det nyinstallerede køkken og nyrenoverede privatbolig.

Inge har ansat sin søn Michael, hvis hænder er skruet rigtigt på, og i samarbejde har de gang i en masse projekter, som er med til at gøre pladsen endnu skønnere.  – Vi har 140 pladser, 50 af disse er fastliggere, 10 hytter, hvoraf de 4 skal skiftes ud med nye. Minigolfbanen skal renoveres. Der bliver arbejdet på højtryk, og der er allerede sket en masse – såsom nyt babybaderum, ny opholds- og aktivitetsrum, nye bænke, højbede til bla. krydderurter til fri afbenyttelse samt en grundig rengøring og meget mere, fortæller hun.

Man bliver næsten forpustet af den energi og tilgang Inge ligger for dagen.  – Jeg er dels dybt forundret og utrolig taknemmelig over, hvor stor en opbakning,  jeg har fået fra Guldagers Venner, som er campister fra pladsen samt vores eget netværk. Desuden har vores gæster været meget behjælpelige til at forklare og fortælle omkring det gode campingliv, normer og hvad de godt kunne tænke sig. Det er jo vigtigt, at vi giver dem ejerskab på deres ophold her. 

Læs om fantastiske oplevelser og events