Nyheder
imported

Ny hypnotisør og hypnoterapeut

Elissabeth Bittner har netop afsluttet sin seneste uddannelse hos Jacob Strachotta, og kan nu kalde sig hypnotisør og hypnoterapeut, og glæder sig over de nye udfordringer og klienter hun får.

 

Saltum:

Hypnose er ikke farligt – det er en gammeldags forestilling, fortæller Elissabeth Bittner

Tekst: Louise Kande Pedersen – Foto: Lars Bisgaard

Elissabeth Bittner har netop afsluttet sin seneste uddannelse hos Jacob Strachotta, og kan nu kalde sig hypnotisør og hypnoterapeut. Hun kan hjælpe dig ind i en form for selvhypnose, hvor der fokuseres på bevidsthedsprocesser og reaktioner fra livet. Hun siger, at hypnose ikke er så mystisk, som mange går og tror, og at det er bedre at tænke på det, som en form for koncentrationsterapi.

– Forestil dig, at du får din fulde opmærksomhed til ganske bestemte tanker og følelser vedrørende oplevelser; så som angst for edderkopper, eksamensangst, højdeskræk, forhold, din egen fysik eller andre personer, sådan du egentlig kan opleve dem lige så levende og intense, som dengang du oplevede dem første gang – tidligere i dit liv” … og ændrer dem til det positive fremover, fortæller Elissabeth til Update.

Hypnotisøruddannelsen går fint i tråd med hendes øvrige kompetencer, hvor hun blandt andet har uddannet sig indenfor akupunktur, zoneterapi, healing, massage og flere. Det er ifølge Elissabeth spændende at arbejde ud fra, at klientens opmærksomhed ind ad bliver naturligt koncentreret, uden anstrengelser.

Læs om fantastiske oplevelser og events