Butikken åbnede skærtorsdag og der var run på fra starten.
– Det har været en helt fantastisk åbning, fortæller Else Arent fra Les Femmes.
Hun er begejstret for Blokhus og Hune´s mange flotte butikker.
– Vi har haft butik her før, og kvaliteten af butikkerne har på de par år hvor vi har været væk, fået et gevaldigt løft.
Sammen med familie og venner og bekendte har de arbejdet i døgndrift for at få butikken op at stå.
– Med det rykind der har været er man helt færdig når man lukker af for dagen, smiler hun og siger i samme åndedrag
– Men det er jo kun en positiv ting.