Blokhus

Reception og nye oplevelser

 | FOTO: Presse
Kom og oplev det nye Skulpturhus
Skulpturpark reception

Det nye Skulpturhus – som hovedbygningen ved Skulpturparken nu er navngivet –  inviterer til en helt ny oplevelse, når dørene åbnes til de opdaterede faciliteter den 16. april. Med fokus på lifestyle shopping, unikke fund og en lækker caféoplevelse i en uforglemmelig atmosfære er der noget for enhver smag.

Unika & retrofund

I de nyåbnede butikker kan besøgende forvente et fantastisk udvalg af moderne og unik kunst samt retro- og genbrugsfund. Når man træder ind i de lyse, store lokaler i Skulpturhuset, vil man blive mødt af et bredt udvalg af håndplukket kunsthåndværk, som keramik, bronzefigurer, glaskunst og meget mere. For dem, der leder efter noget helt unikt, er der noget, der vil pryde ethvert hjem. Derudover kan de besøgende gå på opdagelse i et spændende genbrugsskattekammer, hvor luksuriøst secondhand får nyt liv.

Blandingen af moderne design og retrofund skaber en helt særlig stemning, hvor man kan finde alt fra små dekorative genstande til større skatte, der bringer nyt charme ind i hjemmet. Og mens man går på opdagelse blandt de spændende fund, kan man lade sig overvælde af duften af nybagt brød og kager fra caféen, som er en fryd for både mave og sanser

Surdej & café

Hawtorn Café byder på lækkert, nybagt surdejs-morgenbrød, der kan nydes i caféen eller købes med hjem, samt caféretter. Caféen åbner kl. 8, og det er det perfekte sted at tage en slapper, mens du nyder en lækker kaffe og noget velsmagende. Kombiner gerne dit besøg med en tur i den smukke Skulpturpark, som byder på kunst og natur i skøn forening.

Skulpturhus Reception

Reception

For at fejre åbningen af de nye butikker og cafélokaler holder Skulpturhuset en reception 16. april fra kl. 14-17, hvor de nye forpagtere står klar med bobler og smagsprøver på de lækkerier, der vil præge stedet fremover.

Skulpturhuset er klar til at byde både nye og trofaste gæster, venner og familie velkommen til et sted fyldt med liv, sjove fund, surdej og unikke oplevelser.

Samme dag åbnes der også op for muligheder for at købe billetter til besøg i Skulpturparken, hvor man kan se de internationale sandkunstnere i gang med at udforme Junglens Dyr.

Læs om fantastiske oplevelser og events