Nyheder
imported

Nyhed i Blokhus Klitplantage: Flere guidede hestevognsture

Der er oplevelser i vente for hele familien, når Naturstyrelsen igen d. 12. september kl. 14:00 -15:30 og igen kl. 16 - 17:30 arrangerer guidede hestevognsture i Blokhus Klitplantage

Nyhed i Blokhus Klitplantage:

Flere guidede hestevognsture

Der er oplevelser i vente for hele familien, når Naturstyrelsen igen d. 12. september kl. 14:00 -15:30 og igen kl. 16 – 17:30 arrangerer guidede hestevognsture i Blokhus Klitplantage.

Tekst og foto: Lotte Kande

Naturstyrelsen har i løbet af sommeren haft flere guidede hestevognsture, – og det var en succes med fyldte vogne, glade deltagere og mange spændende anekdoter, fortæller naturvejleder, Søren O. Sørensen med et smil. Han glæder sig til igen, at guide interesserede med rundt i hestevogn, der naturligvis føres af en erfaren hestekusk. – Den opgave har jeg dog endnu ikke påtaget mig, fortæller han, selvom ønsket om at kunne bestride et flot spand heste er på hans fremtidige ønskeliste.

Han opfordrer til at tage med på en dejlig hestevognstur og opleve Klitplantagen, der favner smuk natur, et imponerende dyreliv, snoede veje, hemmelige stier, åbne pladser og herlige anekdoter fra en svunden tid der bliver formidlet på bedste vis. Han gør i øvrigt opmærksom på, at hestevognen naturligvis er overdækket hvilket sikrer en fantastisk oplevelse uanset vejret.

Læs om fantastiske oplevelser og events