Tekst: Louise Kande – Foto: Poul Nymark
Normalt syder gaderne af liv hver søndag hele sommeren igennem til kræmmermarked i Hune. Der er fortsat masser af mennesker i Hune om søndagen – dog ikke det populære kræmmermarked. – Vi har i år måtte aflyse vores ellers populære kræmmermarkeder grundet restriktioner ift. covid-19, siger Poul Riis der er den lokale ildsjæl bag markederne, i samarbejde med Hune Bageri.
Flere hundrede opkald
Han ærgrer sig over, at det ikke har været muligt at kunne afvikle disse, og er siden den første weekend i skolernes sommerferie blevet ringet op dagligt af både interesserede stadeholdere og skuffede gæster. – Det er jo ikke fordi, at vi ikke vil afholde markederne, men det har ikke været muligt at gennemgøre dem ud fra de betingelser der er sat af sundhedsmyndighederne samt regeringen. Dog arbejder vi ihærdigt på at kunne afvikle kræmmermarkeder i Hune fra august og hver søndag frem til og med søndag i uge 42, siger Poul Riis og tilføjer, at dette kun bliver muligt, hvis man får de fornødne tilladelser.